Galitternes Tid

Fortællingen Galitternes Tid er et site specific oplevelsesunivers for børn i alderen 4-10 år eller for de store børnehavebørn og folkeskolens indskolingsklassetrin. Konceptet bag universet er udviklet over to år og af flere omgange afviklet for og med omkring 800 børn i 2013 og 2014.  

 

I Galitternes Tid bliver børnene, der oplever handlingen, til medskabere, udforskere og animatorer af elementer i fortællingen. Børnene bevæger sig igennem handlingen, som er en vekselvirkning mellem iscenesatte hændelser, interaktive afsnit, hvor børnene er i dialog med rollespillere og hinanden, samt afsnit hvor børnene på egen hånd skaber sig erfaringer og leger i universet.

 

Greb: Universet Galitternes Tid handler om stammen af væsner kaldet Galitter, som er små 25 cm høje træfigurer. Galitterne er faldet ind i vores verden og har her fortættet sig i kroppe under de store skybrud i 2011 og 2014. Deres største ønske er at vende tilbage, men det er kun børn, der kan hjælpe dem med dette. Grebet er at lade hvert barn have en fysisk Galitfigur med rundt i forestillingen. Igennem handlingen skabes der en relation mellem barn og Galit. Galitten er hovedpersonen og en nøgle til fortællingen, men uden børn er der ingen Galitter og ingen fortælling.

 

Objectives: Med Galitterenes verden ønsker vi at præsentere et rum, hvor børnene undervejs oplever forskellige måder at se på verden. Et rum hvor de selv kan skabe konklusioner og ny viden, hvor deres forklaringer værdsættes og inddrages i forestillingen som dyrebar indsigt.

Børnene vil blive præsenteret for procestænkning og få forståelsen for at ved at sætte tingene sammen på nye måder kan man løse nogle af verdens problemer eller som her skabe nyt liv.

Galitternes Tid er oprindeligt skabt ud fra en kunstnerisk intension om at kigge nyt på, hvordan vi som samfund indretter os socialt, demokratisk og miljømæssigt og hvordan vi kan huske på og gentænke vores værdier. Derfor handler konceptet om en omrejsende ny stamme (et parallel samfund), der slår sig ned i vores virkelighed, og præsenterer et modellerbart system, der kan eksperimenteres med og kigges på med nye briller.

Med de oprindelige stammesamfund som inspiration er konceptet struktureret efter et ældgammelt stammesystem, der organiserede verden ud fra et komplekst matematisk system i pagt med natur og respekt for verdens forskelligheder. Dette system praktiseres stadig af indianere i New Mexico og er indarbejdet i forestillingen med hjælp fra dramaturg Karin Priergaard Worsøe, der er uddannet i traditionen.

 

Handling: Galitternes Tid kredser om, hvordan man kan bruge individernes forskellighed og en fælles indsats til at opretholder det energisystem af venskabskraft, Galitternes overlevelse og evne til at vende hjem er betinget af. Det fælles mål for børn og Galitter er at nå vækstzonen, hvor der skabes nyt Galitliv, så bestandens venskabskraft stiger og Galitterne derved kan hjem.

Handlingen udspiller sig omkring Galitternes bosted. Her har en gruppe videnskabsfolk samlet sig for at følge Galitterens liv. Forskerne har meget forskellige teorier om Galitterens livsforudsætninger og hvorfor de er her. Fælles for forskerne er, at de er særdeles optaget at deres egen udlægning og dermed dårlige til at forstå Galitternes verden. Samtidig er forskerne voksne og kan af den grund ikke kommunikere med Galitter, som børn kan. Børnene bliver for forskerne adgang til eftertragtet ny viden om Galitverdenen. Den eneste forsker, der kender de dybere sammenhænge i Galitterenes verden er Shaman professor Dr. Meinhoff, der holder til i vækstzonen.

Efter en kort introduktion starter forestillingen med at børnene skaber deres Galit. På forskernes (specielt Dr. Hansens) opfordring begynder børnene efterfølgende på at blive venner med deres Galitter, da man mener, at det er sådan den livsnødvendig venskabskraft skabes. Børn og Galitter arbejder på at blive venner og Dr. Hansen vimser om dem og begynder at optegne områder til de enkelte Galitter, da han har skjulte hensigter. Dog afbrydes han, da måleren på venskabsbaromeretet synker markant. Der må andre metoder til. Børn og galitter samles, man indvier dem i viden om, at der findes 5 forskellige slags galitter – hvilket kan ses på lortene de ligger. Måske man ved at undersøge forskellighederne kan man komme tættere på en forståelse af, hvordan venskabskraften kan opretholdes og stige. Med dette afsæt fordeles børn og Galitter i fem spor, hvor de igennem sanselige undersøgelser opdager hvorfor lys, jord, dyre, plante og vidensgalitten er særlige. Dog er anstrengelserne er ikke effektfulde nok, venskabskraften falder fortsat. Man kaldes til råd i fælleskredsen, hvor børnenes viden om Galitterne deles. Fællesskabet omkring vidensdelingen får venskabsbarometeret til at stige og vækstzonen åbnes, men ingen kender stadig vejen dertil. Der skabes nu kontakt til vækstzonen via forskellige rituelle frembringelser af lyd mekanisk og børneskabt. Telefonen ringer. Det er Dr. Meinhoff, der forklarer, hvordan børnene vil finde vækstzonen. Vejen dertil kræver både kodeord, mod og sanser i spil. Efter en lang rejse til og igennem vækstzonen møder børnene Meinhoff i skabelsesrummet. Shaman professoren guider dem til, hvordan de kan skabe det nye nødvendige liv. På gulvet i skabelsesrummet tænder børnene et Galit hjerte i fællesskab, men må efterlade deres Galitter, da de skal give kraft til det nye hjerte. Der tages følelsesladet afsked. Meinhoff følger dem på vej, til tonerne af Bach, som efter sigende er det eneste som fortsat holder ham fra ikke at forsvinde over i Galitternes verden.  

 

Formidlings/fortællings-ramme: Med universet præsenteres en model på et parallel samfund. Et samfund der er opstået på grund af ubalancer som klimaforandringer. Et samfund der har sit eget energisystem baseret på venskabskraft, galitæg og galitlort.

Målet er 1. at få Galitterne til at overleve som art 2. At de kan vende hjem til hvor de kom fra.

Venskabskraften er den usynlige kraft der gør ting mulige. Det er venskabskraften, der åbner vækstzonen, så nyt liv kan skabes og det er i sidste ende den kraft galitterne skal bruge en hvis mængde af for at kunne vende hjem.

Venskabskraften er også en målbar faktor, der viser om man er på rette vej.

 

Ressourcer:

Galitterne på jorden skaber to ting, som er galitlort og galitæg.

 

1. Lort – der er indeholder et særligt stof – som ifølge professor Hansens teorier kan give mennesker evigt liv. For at skabe lortene er galitteren ikke afhængige af hinanden – det sker bare. Professor Hansen lokker børnene og Galitterne med at han vil indrette paradisiske territorier, hvor Galitterne, hver får deres eget lille område, som indrette præcis så de har det allerbedst og kan lave rigtig meget lort. Dette sikre dog ikke stammens overlevelse, men kun en midlertidig opretholdelse af eksistensten.

(Galitlort repræsenterer brugen af forsile brændstoffer og en holdning om at producerer uden at tænke på konsekvenserne, en individualistisk tankegang)

 

2. Galitæg – der indeholder et lille nyt galithjerte. Når hjertet er i ægget er det ikke tændt – det er først, når børn og galitter sammen har de rigtige objekter og den rigtige viden, at de kan tænde hjertet. Det er en omstændelig proces at tænde et galithjerte, det kræver fællesskab, forskellige evner (viden, kompetencer, tilgang) og de rigtige elementer som her er citroner, små zink og kobberskiver, ledninger og hjertet (en diodelampe). 

(Galitægget repræsenterer bæredygtige energikilder og en holdningsændring. Her gives input til en livsstils og værdi ændring og input til at man ved at sætte tingene sammen på nye måder kan skabe energi – repræsenteret ved det citronbatteri, der tænder hjertet.)

 

Undersøgelsesområder:

Under oplevelsen bliver galitternes egenskaber undersøgt. Denne del kan potentielt videreudvikles så indholdet af undersøgelserne bliver mere koncentreret om bæredygtighed og miljø, eller en anden tematik.

Herunder eksempler på bæredygtighedsperspektivet.

De fem slags galitter er lys, plante, jord, dyr og vidensgalitterne og kunne undersøges ud fra følgende perspektiver.

Lys –alternative energikilder – solceller, vind, vand.

Planet – de globale klimaforandringer, og de globale sammenhænge.

Plante  - Natur og miljø (skrald)

Dyr (liv) –det lokale perspektiv – hvordan agerer vi bæredygtigt i vores hverdag.

Viden (Mennesket) – kunne forholde sig til social bæredygtighed og innovation.