top of page

Skyggologisk Testcenter

I Skyggologisk Testcenter slutter kunsten og publikum sig sammen om at bruge skygger som fortælle-medium. Her materialiserer vi personlige eller fiktive fortællinger bl.a. igennem ”hands on” skyggeproduktion.

 

Skyggelogisk testcenter er sat i verden for at undersøge en skyggeverden, der eksisterer parallelt med den virkelighed vi mener at leve i. Testcentret er opstået som en lille selvstændig afdeling under Det Kongelige Teater, hvor man har arbejdet konkret med at producere skygger til teatrets forestillinger.

(Se video fra de første centerforsøg på Det Kongelige Teater HER)

 

Konceptet er nu taget videre og praktiseres i forskellige kulturelle sammenhænge.

 

Centret rykker ud med installationsrum, skyggeworkshops og Identity-lab.

 

  •  Installationsrum: Fortællekupler der er en fast installation, som inviterer børn og voksne til at fortælle til hinanden.

  • Skyggeworkshop for børn. Klip, form, leg for fortæl med skygger. Vi laver alt fra skyggeopera til genbrugs-eventyr.

  • Identity-lab produceres i samarbejde med Forvandlende Fortællinger.
     

Identity-lab er et event-format, hvor deltageren i krydsfeltet mellem skyggearbejde og personlige fortællinger oplever nuancerne i forestillingen om egen identitet.

 

Er man interesseret i et skyggologisk univers, kan man enten købe alle tre formater i en ramme eller udvælge de versioner, der passer bedst til stedet og brugerne.

 

Eksempel på centrets formater:

Som kulturinstitution kan I booke Skyggologisk Testcenter til at stille et laboratorium op hos jer. Vi arbejder både med to dimensionelle skygge skærme, men foretrækker at opsætte vores specielt designede skyggekupler. Disse kupler er ganske lette og kan hurtigt monteres på stedet, hvor de danner et æstetisk og intimt rum omkring skyggearbejdet.

 

Et laboratorium kunne i sin enkleste form være en midlertidig installation, hvor brugerne af stedet kan gå på opdagelse i egne fortælling på en horisont af skygger. Installationen opfordrer på poetisk vis brugerne til at fortælle historier til hinanden. Her kan far og datter sætte sig ind og inspireres af laboratoriets materialer. Materialerne er et helt system af sedler pakket i æsker, bolde i snore og meget mere. Materialer der hver især inspirerer til at fortælle. Udfordret og opfordret af laboratoriets materiale begynder far at fortælle historier fra sin barndom.  Mens han fortæller former datteren en skygge verden, der illustrerer fortællingen – bag efter skifter de roller.

 

Workshops: Laboratorie-installationen kan også fungerer som ramme for konkrete skygge workshops, hvor en skyggolog guider børn og voksne til at lave små skyggefortællinger for hinanden. Fortællingerne filmes så deltagerne kan få et artefact med hjem. Samtidig gemmes optagelserne i centrets skyggearkiv.

 

Identity-lab er Skyggologisk Testcenters ”live” laboratorieformat.

Identity-lab laves i samarbejde med Forvandlende Fortællinger* og er et event-format, hvor deltageren i krydsfeltet mellem skyggearbejde og personlige fortællinger, oplever nuancerne i forestillingen om egen identitet.

Identity-lab er velegnet til skoleklasser i mellemtrin og udskoling – men er også en oplevelse som unge og voksne brugere af kulturstedet vil få interessante oplevelser med.

En event varer ca. 1 time og 15 min. Her føres publikum igennem mødet med egne fortællinger faciliteret af Forvandlende Fortællinger. Fortællingerne tages nu igennem en skyggeproces, hvor de perspektiveres i lys og mørk skyggeproduktion. Afslutningsvis pakkes alle ens skygger i en boks, som deltageren kan tage med sig.

 

Forvandlende Fortællinger link

 

Identity-Lab – anvendes også som workshopformat på skoler – hvor man kan installere laboratoriet for en dag og undersøge elevernes egne fortællinger om sig selv eller en fælles fortælling for klassen om eksempelvis mobning.

 

Kontakt os gerne for mere information eller tilbud: mail: eva.wendelboe@gmail.com eller på tlf. 26229712

 

bottom of page